Hvad er selektiv mutisme?
Selektiv mutisme er en tilstand, hvor barnet ikke taler i bestemte situationer, selvom det godt kan tale og gør det derhjemme. Det handler ikke om stædighed eller trods, men om angst, der låser barnets stemme.

Et barn med selektiv mutisme taler fx derhjemme med forældre og søskende, men tier helt stille i skolen, i daginstitutionen eller ved fremmede.

Hvordan hænger selektiv mutisme sammen med Tourette?
Børn med Tourette har ofte:

• Øget følsomhed overfor andres reaktioner
• Angst – især social angst, som er meget almindelig ved Tourette
• Frygt for at blive drillet, misforstået eller stirret på
• En oplevelse af ikke at kunne styre, hvornår tics dukker op

Hvis barnet oven i dette oplever stort ubehag ved at tale i sociale sammenhænge, kan det udvikle selektiv mutisme som en slags “beskyttelse” mod den angst.

Det betyder, at barnet godt vil tale, men ikke kan, fordi kroppen reagerer med en slags “indre frys”.

Tegn på selektiv mutisme hos børn med Tourette:

• 🔇 Taler frit derhjemme, men er helt stille i fx skole, klub eller over for fremmede
• 😶 Bruger kropssprog, nik eller peger i stedet for at sige noget
• 😐 Undgår øjenkontakt og virker meget genert, hæmmet eller anspændt
• 🧍‍♀️ Virker “usynlig” i sociale sammenhænge – siger ingenting, selv når det er nødvendigt
• 😔 Kan blive meget urolig eller ked af det, når nogen forsøger at få barnet til at tale
• 🗣️ Har måske tics eller ADHD, men virker “meget stille” i skolen – bliver derfor overset

🔔 Nogle børn med selektiv mutisme har ingen tale i nogle situationer i flere måneder eller år, medmindre de får professionel støtte.

Hvordan påvirker det Tourette?

• Barnet kan føle sig fanget mellem tics og stilhed – vil ikke have opmærksomhed på tics, og tør ikke tale
• Risiko for social isolation og lavt selvværd stiger
• Lærere eller voksne kan misforstå det som: “Han er bare genert” eller “hun siger ikke noget, fordi hun er uinteresseret”
• Det bliver svært at få hjælp til tics, når barnet ikke tør fortælle, hvad det oplever

Hvad kan du som forælder gøre?
🧡 1. Anerkend barnets følelse – undgå pres
Sig fx: “Det er okay, at det er svært at sige noget. Jeg ved, du gerne vil.”
Undgå at presse barnet til at tale – det øger angsten.

👂 2. Brug alternative kommunikationsformer
Lad barnet skrive, pege, bruge billeder eller apps til at udtrykke sig i starten – det giver kontrol og tryghed.

📞 3. Søg professionel hjælp tidligt
En børnepsykolog med erfaring i angst og selektiv mutisme kan arbejde med barnet gennem leg, tryg kontakt og små skridt.

👩‍🏫 4. Samarbejd med skolen
Lærere og pædagoger skal vide, at barnet ikke vil tie – men ikke kan. De kan lære at støtte barnet uden at kræve tale med det samme.

🧩 5. Skab små succesoplevelser
Fejr små fremskridt – fx at barnet hvisker, nikker eller siger ét ord. Det bygger tryghed.

Husk: Selektiv mutisme er en angsttilstand – ikke trods, generthed eller dårlig opdragelse
Med ro, støtte og tålmodighed kan barnet gradvist lære at tale i flere situationer og få selvtilliden tilbage. Det kræver tid – men det kan lade sig gøre.