Risiko og selvskade hos personer med Tourette – hvad sker der indeni?
For nogle personer med Tourette handler udfordringerne ikke kun om ufrivillige tics, men også om en indre uro og følelsesstorm, der kan føre til handlinger, som skader kroppen – bevidst eller ubevidst. Det kan være gentagne bevægelser, der gør fysisk ondt, trangen til at rive i hud eller hår, eller i mere alvorlige tilfælde: at slå sig selv, bide, kradse eller opsøge farlige situationer.
Selvskadende adfærd er sjældent et råb om opmærksomhed – det er ofte en strategi for at få kontrol over noget, der føles ukontrollerbart. En måde at dulme indre smerte, uro eller kaos. Det kan føles som midlertidig lettelse, men bagefter komme skyld, skam og fysisk smerte. Og for mange er det svært at forklare – selv over for sig selv.
Hvad Oplever Personen Indeni?
- “Det er som om spændingen bliver for stor – og så hjælper det at gøre noget, selv hvis det gør ondt.”
- “Jeg kan ikke lade være… jeg vil stoppe, men min krop gør det alligevel.”
- “Når jeg er overvældet, er det som om jeg mister kontrollen og bliver vred – også på mig selv.”
- “Jeg føler mig tom eller overfyldt – og selvskade gør, at jeg mærker noget konkret.”
Hvilke Diagnoser kan være på spil?
Hvad mener vi med risiko og selvskade?
Denne kategori omfatter diagnoser, hvor individet er i øget risiko for:
Selvskadende adfærd (bevidst skade på egen krop)
Impulsiv eller ukontrolleret adfærd, der udgør fare for egen sikkerhed
Øget risiko for selvmordstanker, -handlinger eller misbrug
Det handler både om fysiske handlinger, risikoadfærd og underliggende psykisk belastning, som kan føre til selvdestruktiv adfærd – ofte som følge af frustration, følelseskaos eller manglende mestringsstrategier.
Diagnoser relateret til risiko og selvskade
| Dansk navn | Engelsk navn | Hvorfor de hører til i denne kategori |
|---|---|---|
| Impulskontrolforstyrrelse | Impulse Control Disorder | Impulsive handlinger uden at tænke konsekvenser – inkl. selvskade, risikoadfærd og aggression Impulskontrolforstyrrelse indebærer gentagne handlinger, som personen har svært ved at modstå – fx raseri, ødelæggelse eller selvskade. Disse handlinger sker pludseligt og uden hensyntagen til konsekvenser, og mange føler skyld bagefter. Forstyrrelsen øger risikoen for skadelige adfærdsmønstre, både mod sig selv og andre, fordi impulsen føles uimodståelig. |
| Tvangslidelse (OCD) | Obsessive-Compulsive Disorder | Kan føre til selvskadende ritualer – fx overdreven vask, kontrol eller selvstraffende handlinger OCD består af tvangstanker og tvangshandlinger. Nogle ritualer kan blive selvskadende – fx overdreven håndvask, hudskrabning eller at slå sig selv for at ‘neutralisere’ en tanke. Personer med OCD kan føle sig tvunget til skadelige handlinger for at reducere angst. Det skaber en ond cirkel af tvang og selvpåført smerte. |
| Selvskadende adfærd | Self-Injury Behavior | Direkte kategori for gentagen, ikke-suicidal skade – fx cutting, slag, neglegravning Selvskade (non-suicidal self-injury) er bevidst skade på egen krop – fx cutting, brændemærkning eller at slå sig selv – uden intention om at dø. Det bruges ofte som en måde at håndtere følelsesmæssig smerte, stress eller følelsesløshed. Selvskade kan give kortvarig lindring, men forstærker ofte skyld og skam. |
| Trikotillomani (hårtrækning) | Hair Pulling Disorder | Selvskadende tvangsadfærd – trækker hår ud trods smerte, ofte som respons på uro eller stress Trikotillomani er en impulsforstyrrelse, hvor personen trækker hår ud fra hovedbund, øjenbryn eller andre steder. Handlingen er ofte forbundet med spændingsophobning og efterfølgende lettelse. Det kan føre til skaldede pletter, skam og sociale problemer. Mange gør det automatisk i stressede situationer, som en form for selvregulering. |
| Hudplukning | Skin Picking Disorder | Gentagen plukning i hud, som fører til sår og infektion – en selvskadende vane med tvangspræg Dermatillomani indebærer gentagen plukning i huden – fx sår, bumser eller uregelmæssigheder. Personen føler trang til at fjerne noget ‘forkert’, men handlingen fører ofte til sår, infektioner og skyld. Det er en tvangspræget og selvskadende adfærd, der bruges til at håndtere uro, angst eller ked-af-det-hed. |
| Næseplukning | Nose Picking Disorder | Selvskade i form af sår og infektion – tvangspræget, ofte skamfuld og kropsligt selvdestruktiv Kronisk næseplukning kan være en selvskadende og tvangspræget vane. Personer med denne lidelse oplever trang til at pille i næsen, ofte til det bløder. Det sker typisk som respons på stress, kedsomhed eller spændinger. Over tid kan det føre til smerte, sår og sociale konsekvenser. |
| Stofmisbrug | Substance Use Disorder | Misbrug af stoffer eller alkohol – øger risikoen for selvskade, ulykker og selvmordsadfærd Ved stofmisbrug bruger personen rusmidler eller alkohol på en måde, der skader fysisk og psykisk helbred. Det øger risikoen for ulykker, sygdom og selvskade. Misbruget kan være en måde at håndtere smertefulde følelser eller traumer, men skaber ofte en destruktiv spiral af afhængighed og selvdestruktiv adfærd. |
| Bipolar lidelse | Bipolar Disorder | Øget risiko for impulsive handlinger og selvmordsadfærd – især i depressive eller maniske episoder Bipolar lidelse veksler mellem maniske og depressive episoder. I depressive faser er der høj risiko for selvmord og selvskade. I maniske episoder kan impulsivitet føre til risikoadfærd som misbrug, økonomiske tab og fysisk skade. Stemningsudsvingene er intense og kan gøre det svært at styre handlinger og impulser. |
| Depression | Major Depressive Disorder | Stor risiko for selvmordstanker og selvskade, især ved lavt selvværd og håbløshedsfølelse Ved depression oplever personen dyb tristhed, håbløshed og lavt selvværd. Det kan føre til selvmordstanker, selvskade og en følelse af meningsløshed. Mange bruger selvskade som en måde at føle noget, udtrykke smerte eller opnå kontrol. Depression er en af de største risikofaktorer for selvdestruktiv adfærd. |
| PTSD | Post-Traumatic Stress Disorder | Mareridt, flashbacks og følelsesmæssig smerte kan føre til selvskade som mestring eller udtryk PTSD opstår efter en traumatisk hændelse og indebærer flashbacks, mareridt, angst og følelsesløshed. Mange oplever skyld, vrede og selvisolation, som kan føre til selvskade eller selvmordsadfærd. Selvskade bruges ofte som en mestringsstrategi for at dæmpe følelser eller genoprette kontrollen over kroppen. PTSD kræver ofte både terapi og medicin. |
| Tourette Syndrom | Tourette Syndrome | Tics kan involvere selvskade (fx slag mod egen krop), og komorbide vanskeligheder øger risikoen Personer med Tourette har ufrivillige motoriske og vokale tics. Nogle tics kan være selvskadende – fx at slå sig selv, bide sig i læben eller knække nakken. Derudover øger komorbiditeter som OCD, angst og impulsforstyrrelser risikoen for selvskadende adfærd. Frustration og social afvisning kan forværre tilstanden. |
| Raserianfald / Meltdowns | Rage Attacks / Meltdowns | I følelsesmæssige udbrud kan personen skade sig selv – fx ved at slå hovedet, bide sig selv |
Hvordan føles risiko og selvskade for personen selv, når man har Tourette?
Nogle gange bliver det hele bare for meget. Tankerne, spændingen i kroppen, følelsen af at miste kontrol – det kan føles som om noget inde i én eksploderer eller sætter sig fast. Og så kan det føles, som om det eneste, der hjælper, er at gøre noget fysisk. At slå, rive, kradse, trække… bare for at mærke noget andet end kaos.
Det er ikke, fordi man vil gøre sig selv ondt – det handler mere om at få ro. En kort pause fra alt det, der brænder indeni. Men bagefter kan der komme skyld eller skam, især hvis man ikke forstår, hvorfor man gjorde det.
Det kan være svært at tale om. For nogle sker det uden at tænke, nærmest automatisk. For andre er det en måde at genvinde kontrollen i en krop og hjerne, der føles ukontrollerbar.
Det er ikke svaghed. Det er et råb fra en krop og et sind, der prøver at klare noget meget svært.
Nogle gange starter det som en tanke – et glimt. Måske ser man for sig selv gøre noget voldsomt: at slå sig selv, rive i huden, skrige eller ødelægge noget. I starten tænker man: “Jeg kunne aldrig finde på det” – det er bare en tanke. Men når man har haft det dårligt indeni længe nok, kan den tanke begynde at føles mere rigtig. Mere virkelig. Mere som en mulighed. Man begynder at kunne mærke impulserne fra tanken.
Og til sidst sker det, at man ikke bare ser det for sig – man gør det. Som om kroppen bare reagerer. Som om den tanke, der først bare fløj forbi, pludselig har taget styringen.
Det kan komme efter måneder med følelsesmæssig smerte, uro, opbygget frustration, tics, søvnløse nætter og indre kaos. Når man føler, man har prøvet at holde sammen på sig selv alt for længe – og ikke længere kan. Så kan selvskaden føles som den eneste måde at komme af med noget, man ikke længere kan holde indeni.
Bagefter kan man blive bange. Chokeret over, at man faktisk gjorde det. Ked af det. Skamfuld. Men sandheden er: det er ikke, fordi man er svag. Det er fordi man har båret for meget, for længe, uden at få plads til det.
Hvis du kender den følelse
Du er ikke alene. Tanker bliver ikke farlige, fordi de findes – men de skal tages alvorligt, før de bliver handlinger. Hvis du mærker, at du har det sådan, så sig det til nogen. En voksen. En behandler. En ven. Du behøver ikke forklare det perfekt – bare sig: “Jeg har det svært indeni, og jeg har tanker, der skræmmer mig.”
At række ud er ikke svaghed – det er det stærkeste, du kan gøre, når det begynder at blive mørkt.
Hvordan kan man hjælpe?
Anerkend smerten bag adfærden – uden skyld eller skam.
Skab trygge rammer med plads til følelsesregulering før det brænder sammen.
Giv adgang til sensoriske eller kropslige alternativer (fidget, vægttæpper, trykpuder) som kan erstatte skadende adfærd.
Søg professionel hjælp – selvskade er alvorligt, men der findes hjælp, og mange får det bedre.
Lyt med åbenhed. Nogle gange hjælper det bare at blive mødt i det, man ikke selv kan forklare.
